Direktørmøde og Generalforsamling i Erhvervsbyen: Hvordan kan stærke lokale erhvervspartnerskaber løfte bæredygtigheden? – Oplæg af og dialog med Lars Sandahl, direktør, DI
Så er det tid til direktørmøde og generalforsamling i Erhvervsbyen! Vi glæder os meget til at se jer – og håber det kan passe ind i jeres travle kalendere, når det er så sent på dagen. I må gerne deltage flere fra hver virksomhed.
Vi er glade for, at Lars Sandahl, direktør for DI har sagt ja til at komme og tale med os om potentialerne i stærke lokale erhvervspartnerskaber – ikke mindst i forhold til at løse de bæredygtige udfordringer – og muligheder, vi står overfor.
Samtidig har vi fået mulighed for at være i AB Klubben, så vi kan se deres fine faciliteter.
Vi går kort formalia ift. generalforsamlingen igennem og så kan vi sammen nyde et glas og noget let og lækkert bagefter.
I tilmelder jer ved at kontakte Karen Brosbøl Wulf, leder af Gladsaxe Erhvervsby på karwul@gladsaxe.dk eller 29298858. Senest d. 12. september.
Skriv gerne hvis I har idéer eller spørgsmål. Se filmen fra sidste år her: https://youtu.be/VjSTX-N4wnk
Dagsorden:
-
- Velkomst, velkommen til AB Klubben og præsentationsrunde
- Hvordan har Erhvervsbyen konkret skabt værdi ift. bæredygtighed – udvalgte eksempler
- Lokale partnerskaber som drivkraft for innovation og bæredygtighed – hvordan realiserer vi potentialet sammen? Oplæg af og dialog med Lars Sandahl, direktør, DI
- Pause
- Generalforsamling:
- Valg af dirigent og referent
- Formandens beretning
- Regnskab for 2020 og forventet budget for 2021
- Update på Erhvervsbyens Strategi 2021-2023 og handlingsplan for 2021/22
- Valg af bestyrelsesmedlemmer: 2 medlemmer er på valg
- Valg af revisor
- Evt.
- Tapas og drink