Scope 3 rapportering, social ansvarlighed – og tilbud om konkrete samarbejder i Bæredygtighedsgruppen
D. 24. juni satte Bæredygtighedsgruppen et aktuelt tema i centrum – nemlig scope 3 og samarbejde med leverandører – samt integrering af social ansvarlighed.
Lone Jacobsen, erhvervskonsulent i Gladsaxe Erhvervsby – et partnerskab for bæredygtig vækst og livskvalitet Erhvervsby og Gladsaxe Kommune åbnede mødet med et oplæg om de nyeste initiativer og tilbud, som virksomhederne kan benytte. Det handlede blandt andet bæredygtighedssamarbejder, emissionsfrie byggepladser m.fl.
Flere af virksomhederne rundt om bordet er allerede godt i gang med at rapportere på scope 3 – og ingen har planer om at udskyde rapporteringen, selvom EU´s ESG Omnibus ændrer rapporteringskrav.
Susanne Krogh Petersen, senior forretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden delte indsigter med rapportering af scope 3 og udfordring med at få data fra sine leverandører. En af hendes anbefalinger er at fokusere på de største leverandører – i løbet af få år har digitaliseringen gjort det nemmere at rapportere, som hun fremhævede!
Flemming Barnewitz, koncernøkonomichef og Magnus H. Larsson, ESG controller fra North Media A/S fortalte om deres rejse med scope 3-rapportering. De har investeret betydelige ressourcer i processen og planlægger at automatisere og styrke samarbejdet med deres leverandører yderligere.
Flemming Barnewitz delte også inspirerende eksempler på de indsatser, som deres datterselskab FK Distribution A/S står bag med at hjælpe udsatte unge og voksne med at komme ind på arbejdsmarkedet og skabe jobfastholdelse, hvilket ofte kan være første skridt mod uddannelse eller andet job.
Jon Roslund fra ØNSK fortalte om det spændende kaffesymbiose samarbejde mellem Gladsaxe Erhvervsby – et partnerskab for bæredygtig vækst og livskvalitet, Gladsaxe Kommune, GROUNDED CUPS og grums, som gør det muligt for virksomhederne at cirkulere deres kaffegrums. Mange af virksomhederne på mødet udtrykte stor interesse i at være med.
Der var også stor begejstring fra virksomhederne for Klimakampen, som Nicolai Bloch Pedersen præsenterede – en lokal konkurrence, hvor arbejdspladser i Gladsaxe dyster om at skabe de mest klimavenlige vaner.
Vi ser frem til at få flere virksomheder med i kaffesymbiosen og til at følge den spændende konkurrence mellem mange lokale virksomheder og se, hvem løber med sejren!
Vil du høre mere om Bæredygtighedsgruppen eller nogle af initiativerne, er du velkommen til at kontakte Lone Jacobsen, erhvervskonsulent lonjac@gladsaxe.dk

