Vellykket AI-event med over hundrede deltagere

I tirsdags afholdt Erhvervshus Hovedstaden i samarbejde med Gladsaxe Kommune et spændende og engagerende event om brugen af AI i små og mellemstore virksomheder. Over hundrede deltagere mødte op i de flotte lokaler hos Tower 14 – nogle fra lokale virksomheder i Gladsaxe, men også mange andre interesserede fra hele hovedstaden.

Jesper Ulsø, senior forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden, fortalte om AI og dens lynhurtige udvikling de seneste år. Han gjorde os klogere på, hvorfor det er fordelagtigt for virksomheders konkurrencedygtighed at tage teknologien til sig, og hvad virksomhederne konkret kan gøre for at omfavne teknologien.

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder blandt andet AI-tjek, som med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel kan kortlægge, hvor AI kan bidrage til effektivisering, vækst og reduktion af omkostninger. Jesper Ulsø viste mange gode eksempler på, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til sin fordel – og fortalte om en case-virksomhed, som han på få sekunder fik AI til at analysere dybdegående.

Oplægget lagde op til dialoger og rejste mange nysgerrige spørgsmål. Deltagerne gik fra eventet med inspiration og ny læring – og ikke mindst en opfordring til at undersøge, hvordan kunstig intelligens kan skabe værdi for lige netop deres virksomhed!

Læs mere her, om hvordan Erhvervshus Hovedstaden kan hjælpe dig: https://lnkd.in/eCWVwy_A

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *