Empowermind inviterer til International Mentaltræningsdag i Dyrups Æblelund

Den 24. maj er det International Mentaltræningsdag. En dag, hvor der landet over bliver tilbudt gratis mentaltræning til alle. Dagen arrangeres af Brancheforeningen For Danske Mentaltrænere (BDMT).  Formålet er, at udbrede kendskabet til de store livsforandringer, der kan opnås med mentaltræning. Du kan læse om hvad mentaltræning er her: Hvad er mentaltræning

I Gladsaxe er vi så heldige, at vi har vores egne certificerede mentaltrænere og dermed bliver Gladsaxe en del af den Internationale Mentaltræningsdag. EmpowerMind kan – som endnu en af de få i Danmark, tilbyde træning af din mentale styrke – altså positiv hjernevask – og dermed din modstandsdygtighed. Den gode nyhed er at selv med en lille indsats, kan du opnå markante resultater!

Derfor inviterer Empowermind i samarbejde med Gladsaxe Kommune og Gladsaxe Erhvervsby, alle som har lyst til at afprøve træningsformen til et gratis event i Dyrups Æblelund. Så uanset om du er borger eller medarbejder i Gladsaxe og uanset alder, er du meget velkommen. Det er ikke fysisk krævende og du kan bare dukke op.

Medbring stol eller noget at ligge på. I tilfælde af dårligt vejr såsom regn og storm vil arrangementet blive aflyst.

Vi takker PPG Dyrup for, at vi må låne Æblelunden. Vi gør opmærksom på, at der ikke må parkeres på PPG Dyrups parkeringspladser under arrangementet.

Kom og vær med – prøv noget nyt – du kan med sikkerhed få en god oplevelse!

Hvad er mentaltræning?
Mentaltræning er en anerkendt forskningsbaseret træningsform, der kommer fra sportens verden, hvor den har været udbredt længe. Her anvendes træningskonceptet til at opbygge atleterne mentalt, øge præstationsevnen og troen på eget talent.

På samme måde anvendes Mentaltræning i dag i stigende grad af helt almindelige mennesker. Vil du have det bedre… med relationer, med helbredet, blive en bedre leder eller forældre eller ønsker du at sove bedre og få mere glæde i livet?

”Vi lever i dag i en verden, hvor det ikke længere kun er nødvendigt at kigge på vores fysiske sundhed, men hvor der i stærkt stigende grad er behov for at varetage og løfte vores mentale sundhed og trivsel.” siger Mitzi Svenstrup, partner i EmpowerMind.

Konkret arbejder mentaltræning med at ændre uhensigtsmæssige eller negative spor i hjernen – tanker, vaner, overbevisninger o.l. til nye støttende og opbyggende spor. Hjernen påvirkes under træningen med positive suggestioner, ord eller målbilleder, der efter bare få ugers træning bliver til mentalatletens nye virkelighed – altså positiv hjernevask.

Læs mere om evidensbaseret mentaltræning på www.bdmt.dk.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *