Mangler du overblik over det gode tidspunkt at tage på arbejde?

Tæt trafik og en lang bilkø er ikke en god måde at starte dagen på. Nu har Gladsaxe Kommune fundet en løsning til at mindske trafikstress.

Mange af jer i Erhvervsbyen har sikkert oplevet at sidde i kø på vej på arbejde og tænke: Hvordan kan jeg undgå det her kaos? Den gåde har Gladsaxe Kommune nu prøvet at løse for dig.

For at gøre det så let som muligt at komme på arbejde, har Gladsaxe nemlig sat et system op til at overvåge trafikken i tre af kommunens erhvervsområder. Det hedder City Sense og kan findes her.

Med City Sense kan I holde øje med trafikken på Ring 3, så I kan køre til og fra arbejde på de tidspunkter, hvor der er mindst trafik. Lige nu kan I få et øjebliksbillede af trafikken. Men efterhånden som der bliver indsamlet data, vil I kunne se et mønster i trafikken, så I kan optimere jeres daglige transport.

“Vi anbefaler, at man som virksomhed gør sine medarbejdere opmærksomme på City Sense-løsningen, da det er rigtig godt værktøj, som kan spare medarbejderne i Erhvervsbyen meget tid og besvær – ikke mindst når letbanebyggeriet går i gang,” siger Karen Brosbøl Wulf, leder af Gladsaxe Erhvervsby.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *