Kom til dialogmøde og del dine idéer til Erhvervsbyen

Mandag den 7. maj holder Gladsaxe Erhvervsby dialogmøde i samarbejde med Beierholm. Kom og deltag i dialogen om de smarteste løsninger til at skabe vækst og livskvalitet i Erhvervsbyen.

I Gladsaxe Erhvervsby vil vi gerne arbejde sammen om at spare tid, penge og finde de smarteste løsninger, som skaber vækst og livskvalitet.

Vi er i dag 250 virksomheder og 12.500 medarbejdere i Erhvervskvarteret. Samtidig er vi den kommune og det erhvervsområde, hvor antallet af medarbejdere vokser mest! Ikke mindst er vi netop blevet kåret som Danmarks bedste erhvervskommune – læs om det her.  Kort sagt: Der et stærkt udgangspunkt, vi bygger på.

Derfor vil vi gerne invitere jer til en dialog om, hvordan vi kan skabe nogle værdifulde samarbejder på tværs af virksomhederne i Erhvervsbyen – for eksempel i forhold til indkøbsaftaler, deling af faciliteter og ressourcer, netværk, vidensdeling om facility management – og hvad der ellers giver mening og besparelser, afhængig af om man er ejer eller lejer, stor eller lille virksomhed etc. Konkrete samarbejdsaftaler kan være alt lige fra indvendig og udvendig vedligeholdelse, deling af p-pladser, receptions- og vagtordninger til deling af mødelokaler, fitnessrum, 3D printere mv.

Mødet foregår mandag d. 7. maj kl. 14.30-16, og Beierholm er værter for mødet. De bor på Knud Højgaards Vej 9. Alle er velkomne.

På mødet vil Jan Hollender, facility & security manager hos Dyrup/ PPG Architectural Coatings EMEA fortælle om, hvordan de arbejder med facility management og give eksempler på samarbejdsmuligheder.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *